Book en traktorbus
Vi har to traktorbusser i vores "vognpark" - én der fast holder til i Thyborøn, og én der om sommeren holder til i Husby Klitplantage.
Dén i Thyborøn
Vores traktorbus i Thyborøn er den, der tidligere blev kaldt for "Spætten". Om sommeren bruger vi den blandt andet til vores safaritur, Fiskepasserens Traktortur, hvor den kører passagerer ud langs den 2,4 kilometer lange dæmning, der stikker ud i Limfjorden lige udenfor Thyborøn.
Traktorbussen er også det perfekte transport til en by- og havnetur rundt i Thyborøn.
Bussen kan have 43 passagerer ombord.
Dén i Husby
Vores traktorbus i Husby er lidt mindre end den i Thyborøn, til gengæld har den nogle andre kvaliteter. Vognen kan nemlig sænkes helt ned til jorden, hvilket, sammen med at sæderne kan tages ud, gør den yderst kørestolsvenlig.
Vognen kan have 37 passagerer med.
Om sommeren holder den til i Husby, men den er også flytbar i forbindelse med private ture.
Du kan booke en traktorbus med eller uden chauffør - vi tillader os dog at stille nogle krav til din egen chauffør, såfremt du ønsker at leje den uden vores. Ring og hør nærmere.