Madklubben - et hav af seafood
Vil I have en gastronisk oplevelse udover det sædvanlige? Lad os arrangere en Seafood safari, som I aldrig glemmer!
Oplevelsen kan eksempelvis indeholde:
- Kom med safaribåden ud og røgte hummer- og krabbetejner i Limfjorden
- Iført waders går vi ud og plukker østers, muslinger og meget andet lækkert
- Med rejestryg fanger vi små lækre fjordrejer
- Smag helt nyfanget, frisk fisk fra Thyborøn Fiskeauktion
Selvfølgelig skal vi også tilberede lækkerierne! Alt afhængig af årstid og vejr har vi forskellige muligheder, når det kommer til tilberedning og hygge. At tilberede fangsten på kulgrill i vandkanten på en strand er helt ideelt, men en hyggestund i Jyllandsakvariet by night, hvor I har det hele for jer selv, er også noget ganske særligt.
Vi kan også arrangere rundvisning på både Thyborøn Fiskeauktion og en trawler som en del af oplevelsen - mulighederne er mange!